tirsdag den 22. januar 2013

Lost the battle, win the war...

I'm bringing my sinking ship back to the shore
Starting over head back in
There's a time and a place to die but this ain't it
IF THERE IS A FUTURE WE WANT IT NO-O-O-O-O-O-O-OW


Wuhuuuu det er Paramore-dag i dag i min verden (og Lias-har-fødselsdag dag selvfølgelig)! De har nemlig udgivet singlen "Now" fra deres kommende album, og jeg er helt besat af den. Jeg er ovenikøbet i gang med at overveje at bruge 800 kr på noget pre-order sammen med nogle virkelig store bonusser på deres hjemmeside. Av-av min konto er ikke enig med mig.

Der er lidt No Doubt over verset og lidt Kings of Leon over guitaren/bassen, men alt i alt er det bare Paramore i deres alderbedste form. Mange klager over at de har ændret sig (doohh der er gået 3 år siden sidste album), men jeg har da også ændret mig på den tid, og det er som om, de bare følger med mig. De passer perfekt til mig, hver gang de udgiver noget nyt. Og sangens budskab og tekst er bare lige så fucking sej som selve sangen (pardon mon français)

Jeg kommer nok til at svæve på en Paramore-sky indtil lang tid efter albummet er udgivet (dvs. indtil lang tid efter d. 9. april). Nu er I advaret!!

Nå.. jeg måtte lige ud med mit fanflip.
- og forresten: undskyld det lidt kryptiske indlæg i går. Nogle gange har man bare alle mulige ord i hovedet, som skal ud. :)
Ciao

mandag den 21. januar 2013

Sommerfugl i glasramme

At gi’ slip.
At holde fast.
Nogle gange medfører de ting hinanden.
Jeg vil flyve. Min sjæl vil tage form som længslens vinger og flyve fra det fængsel, der er min krop.
Det fængsel, der er samfundet.
Nogen gange føler jeg mig som en sommerfugl i glasramme.
Jeg vil glemme normer, forudsætninger og fremtid. Jeg vil have nu.
Men jeg er bange. Bange for at forkaste samfund, miljø, arv og krop. Bange for det ukendte og farlige i at give slip.
Bange for at miste dem jeg elsker, men som alligevel er blevet til billeder på hverdagens kedsomhed.
Måske bliver vinger en dag stærkere end tremmer...



torsdag den 10. januar 2013

Et anderledes retrospect

De fedeste kunstnere jeg har været afhængig af i løbet 2012...!
Jeg har i løbet af 2012 fået en Miguel-afhængighed. Det startede med Girls Like You for rigtig lang tid siden, der siden hen forsvandt for mig pinligt nok. Nu fandt jeg ham igen, og jeg hører konstant Quickie og Adorn.

Den her sang har jeg hørt sindssygt mange gange i løbet af sommer!

Og så har Paramore udgivet 3 singler i 2012: In The Mourning, Renegade og Hello Cold World. Den her version af In The Mourning er min yndlings fordi Landslide af Fleetwood Mac er med. Jeg opdagede jo Paramore lang tid før 2012, men de skulle altså med...

Low Roar opdagede jeg egentlig pga deres albumcover, men Patience er helt klart min yndlingssang af dem - dejlig "sjæl"-musik, hvis man kan sige det sådan.

twenty | one | pilots er helt utroligt fede og blander nogle af de bedste genrer! Holding On To You var den første jeg opdagede - fordi de har samme pladeselskab som Paramore.

Ed Sheeran opdagede jeg også i år pga min gode ven Tobias. Det her er helt klart min yndlings musikvideo sammen med Drunk! Generelt er alle hans sange lige spiselige, og jeg er helt vild med dem.

Bruno Mars har selvfølgelig været der lidt længere end i 2012, men hans sange fra det nyeste album er simpelthen fantastiske! Især Gorilla, Young Girls, Locked Out Of Heaven og Show Me.

Ellie Goulding har virkelig været spillet meget hos mig! Hun kan bare et eller andet helt vildt!

I 2012 opdagede jeg også Barbara Moleko - den stemme og de tekster rammer hver gang.

I starten fattede jeg ikke helt Lianne La Havas. Nu er hun uundværlig! Lost & Found er så smuk.

Sebastian Lind er min nye store kærlighed! Hans sange udvikler sig så naturligt, at du ikke opdager det, før du i slutningen af sangen tænker: hov, det lyder da helt anderledes end starten?

Born To Die var den første sang, jeg forelskede mig i af Lana Del Rey. Derefter har You Can Be The Boss, Summertime Sadness og Ride været de fedeste, jeg har hørt fra hende. Hun kan altså et eller andet, selvom hun er lidt over the top ind i mellem

Så det var det retrospect i fik! Håber I fik udvidet musik-horisonten lidt ;)
Ciao

tirsdag den 8. januar 2013

My latest obsession


Jeg dør stadig lidt af grin, hver gang jeg ser den del af afsnittet. "Awkward" - oh yes.

Jeg har fået lidt af en afhængighed for horror-ting. Især serien Supernatural! Åh, jeg er så langt ude, at jeg drømmer om, at Dean og Sam Winchester er ægte. Det burde de være. Kombinationen af familie, følelser og død og ødelæggelse fungerer altså vildt godt! Jeg ved ikke lige, hvad der er med mig og død-genren for tiden. Det startede med Twilight. Så gik vi til det mere hardcore True Blood. Nu er jeg ovre i Supernatural og på vej mod The Walking Dead. Og så har jeg fået en mindre besættelse af at læse zombiehistorier (f.eks. The Happy Zombie Sunrise Home: http://www.wattpad.com/8500738-the-happy-zombie-sunrise-home). Den er helt gal, kan jeg godt sige jer!

Men uden pis så tror jeg helt ærligt, at de fleste ville kunne lide Supernatural, hvis de ikke har for sarte maver. Se det som en anbefaling (en KRAFTIG anbefaling) til at se den. Der er nogle seriøst sjove øjeblikke ind i mellem, der ender med at få mig til at sidde og skraldgrine, hvilket ikke er helt normalt. Kan godt være, jeg måske bare har en creepy humor... Det er nok meget sandsynligt...
Ciao