lørdag den 29. december 2012

En rigtig tattoo-moster

Jeg synes tatoveringer er pisseflotte. De er en form for kunst, der først forgår, når du selv gør. Et personligt præg. Og jeg er nået alderen, hvor jeg kan få en lovligt. Men... den er permanent og smertefuld, og hvis jeg skal have en, skal den ikke bare være for sjov. Derfor ved jeg sgu ikke rigtig, om jeg burde få en. Men ind i mellem - bare lidt - nyder jeg at drømme om de smukke ting, der kunne pryde min krop...:

Den her har jeg kredset om i nogle år.
Den viser for mig mit kærlighedsforhold til musik.
Hvis jeg skulle have den, skulle den bare være i et mere elegant design.

De her synes jeg er rigtig fine. Jeg ville gerne have to sådan nogen samme sted
- en for min mor/hendes familie og en for min far/hans familie, der altid er med i hvert skridt jeg tager i mit liv.


Den her er bare genial. Min veninde Christina har begge masker på samme håndled, men jeg kan lide at de er på ens men stadig forskellige steder her. Drama er noget af det mest lærerige, jeg har været med til.
Det at skabe et stykke eller at bygge videre på det på en eller anden måde, giver dig virkelig en masse!

Jeg har altid haft noget for stjerner (og sommerfugle). Det er lidt mit kendetegn.. 'Klassens Stjerne'-kåringen gjorde det lidt tydeligt. Og den her er tilpas diskret, men smuk og en man kan vise frem med stolthed.


Og så kommer der lige lidt fan-flip...

Det første billede er et af Hayley Williams, der er forsanger i Paramore. Hun har på en måde ópfundet´sit eget motto: Beware of you - forkortet B.O.Y som på den hjemmelavede trøje. Hun forklarer det selv sådan her: “I came up with it cause I wanted something that reminded me that I have the ability… power… (whatever you want to call it)… to build myself up or tear myself down. I’ve done an incredible job at doing both. And it’s my choice which one I want to be better at.” - som hun selv siger det.
Derfor har B.O.Y. en speciel betydning for mig, og jeg har virkelig overvejet den...

Det andet billede er bandets (stadig Paramore) tatovering, der repræsenterer dem, og det de har været igennem, indtil de endte, som de tre de er i dag. De har fulgt mig rigtig længe, og de har været soundtrack til hele mit teenageliv. De har hjulpet mig igennem en masse ting ved at vise mig, at jeg ikke har været alene med de følelser.
At få den tatovering havde været for at minde mig selv om at kæmpe mig igennem mit liv, selvom nogle personer vil falde fra, og at jeg ikke er alene med mine følelser. Og så selvfølgelig som en rigtig stor respekt for dem.

- Men jeg tvivler på de bliver til noget. Det er jeg for kylling til ;)


De to ovenstående forestiller runer fra min yndlingsserie (bøger - der snart filmatiseres) om Skyggejægere. Runerne tegnes på huden for at give forskellige egenskaber f.eks. styrke (den øverste). Den nederste er en iratze, som er helende. De to siger rigtig meget om livet generelt, og derfor havde de været vildt fede at have som tatoveringer.

Puha... lang smøre om tatoveringer men jeg kunne sgu ikke lade vær.
Var megatræt efter pigehygge hele aftenen og alligevel kan jeg ikke sove nu. Just my luck ;)
Ciao

Ingen kommentarer: