søndag den 16. september 2012

Dobbeltmoral er overalt

Gider du ikke læse et langt indlæg, om det man vil have, og det man burde... Så stop med at læs nu.

Ja, alle er vel utroligt dobbeltmoralske, selvom de fleste også ofte ytrer, hvor meget de ikke kan fordrage det. For vi har vel alle modstridende følelser og holdninger i os? Vi bliver jo konstant bombarderet med nye indtryk, vi skal forholde os til, og vi må jo - efterhånden som vi får afklaret mere og mere om emnet - ændre holdning hele tiden og ofte have delte meninger. Grunden til, at jeg kommer til at fylde mit hoved med det her, er, at L.O.C. bare beskriver det så godt i dette interview...
http://www.b.dk/kultur/tro-haab-graadighed
Det der med, at man ønsker sig mere og mere og gerne vil have en masse luksus i sit liv, selvom man samtidig med godt vil være en forskel for nogle andre og give en håndsrækning via f.eks. velgørenhed til folk med meget færre midler, end man selv har. Jeg kender det så godt. For ja, hvor ville jeg gerne have en fed Audi en dag, men jeg kunne også godt tænke mig at bruge pengene på en el-bil i stedet, fordi jeg faktisk også bekymrer mig om hele det der spørgsmål omkring drivhuseffekt.
Eller det, at man rigtig gerne vil tabe sig eller forme sin krop, men stadig prædiker om hvor meget man skal acceptere kroppen, man nu har. Det forvirrer mig. Især fordi jeg selv har det præcis sådan. "Elsk din krop! - PS. jeg vil gerne selv være i bedre form" f.eks.
Eller det der med, at jeg har mega meget lyst til en lækker aften på restaurant og tager ud og spenderer lidt penge på det, mens jeg også overvejer at bruge de penge på velgørenhed i stedet for, fordi så mange sulter rundt omkring i verden.
Jeg er grådig, selvom jeg har penge nok. Det er så underligt. Vi er jo pisse heldige at leve i det samfund, vi lever i, og alligevel kan vi gå og brokke os over en fedtafgift, som vi i bund og grund godt ville kunne betale, hvis vi i virkeligheden ønskede det. Og alt det her minder mig endnu engang, om den bog jeg er i gang med "Kunsten at leve lykkeligt" hvor Dalai Lama snakker om det med at tage valg efter spørgsmålet:
"Er det her noget, der vil gøre mig lykkelig?" For ja, du kan have lyst til at gøre en ting, men vil den ting gøre dig lykkelig i det lange løb? Bliver jeg lykkelig af at spise lidt på restaurant, eller er det bare noget, jeg har lyst til lige nu? Skulle jeg hellere lave mad hjemme? Vil dén levestil gøre mig mere lykkelig?
Så mange tanker og så lidt forståelse af mig selv... Åh ja, jeg skal nok finde ud af det en dag.

Undskyld mit ordflip...
Ciao

Ingen kommentarer: