søndag den 9. september 2012

At rejse er at leve.

Jeg sad i Diamant Spa'en i går (forklaring følger) og læste det her rejse-blad. Og det mindede mig om min Seven Day Culture Challenge, som jeg totalt har forsømt. Jeg blev totalt bidt af rejsefeber, og jeg vil så gerne prøve alle de vildt spændende ting nu! Men inden jeg får råd til det, må jeg drømme mig væk...
Den 5. udfordring lyder: Hvis du kunne tale ethvert kendt sprog, hvordan ville du så bruge den evne?
Et rigtigt "Miss World"-svar ville selvfølgelig være fred i verden, men jeg tror helt ærligt ikke, at vi rundt omkring på kloden slet ikke kan forstå hinanden. Så jeg tror ikke, det ville gøre den store forskel for verdensfreden, at man kunne alle sprog. Jeg ville selvfølgelig rejse. Meget. Eventuelt tage til et u-land og hjælpe til og kunne være tolk derudover, så der ikke var en så stor kløft. Og så ville jeg bo og arbejde i hvert land et kort stykke tid (selvom det nok ville være tæt på umuligt at nå alle lande). Jeg har jo egentlig tænkt mig at flytte til Frankrig for en tid efter gymnasiet for at lære det franske sprog bedre at kende, og fordi det havde været fedt at prøve.

Men nu til den lille forklaring der. For i går sad jeg og brugte min dag med hygge, lækkert spa, god mad, god vin og gode film - og ikke mindst god slik og forkælelse... For jeg har nu været sammen med min søde kæreste i 2 år, og det er lidt sært, at vi har været sammen siden jeg var 15, men tiden går jo stærkt i godt selskab. Vi har haft en masse oplevelser - gode som dårlige - sammen, og han er stadig den store kærlighed. Det er sgu dejligt...

Ha' en lækker start på ugen - især hvis I ligesom jeg hader mandage...
Ciao

Ingen kommentarer: