tirsdag den 28. august 2012

"I'm not that blonde"


Det geniale citat kommer selvfølgelig fra Sookie... Jeg har nemlig fået købt sæson 3 af True Blood, og jeg har fået set de første 2 afsnit, så nu mangler vi bare de sidste ;) Jeg har været trofast fan i et par år nu, men jeg har bare ikke fået købt dvd'erne, da erfaring har vist mig, at de bliver billigere med tiden. Men det er hårdt at stoppe med en sæson og vente på en ny. For den serie er jo pisse awesome?! Kan helt klart anbefales (hvis du kan klare masser af blod, sex, vold og bandeord...). Og så er der lige den kant på, at det foregår i sydstaterne. M-e-g-a-f-e-d-t. Jeg startede med at læse den første bog, men siden da overtog TV-serien ligesom min kærlighed til historien (selvom bøgerne også er gode).

Men det er ikke det, hele min dag er gået med. Jeg har nemlig været ude hos hestene og få undervisning af Solvej Poulsen (www.sansforheste.dk), og det åbnede bare mine øjne så meget! Det var super inspirerende, og Karl (lille pony jeg skal lære de grundlæggende ting) klarede det bare så vildt! Jeg er rigtig begejstret, og det har bare givet mig en ny tilgang til tingene. Så det blev en rigtig god dag, hvor jeg fik udvidet perspektivet og kommet videre med Karl. Så nice!
Lille Karl
Og ja, efter det lidt nørdede indlæg om min TV-serie besættelse og heste, vil jeg sige tak for nu, til jeg får skrevet igen ;) Er så heldig at jeg skal til min kæreste i aften og have vafler efter lektierne er klaret. Mmmh.
Ciao
PS. Overvejer helt kort hår a la det her næste gang jeg skal klippes:

Tør jeg mon?

torsdag den 23. august 2012

This time we'll take it slow

... eller noget i den her weekend. ;)
Min kæreste komme forbi lige om lidt, inden jeg skal til wonder med mine damer, og den her sang siger lidt meget om, hvordan det bare nogen gange kan være 
Vi har haft meget at se til begge to, og jeg kan godt mærke, der ikke lige har været plads til at nyde hinanden, så det bliver lækkert at have ham med til Wonderfestiwall. Også selvom det bliver hårdt, for jeg har haft søvnunderskud de sidste par weekender, og det kommer i den grad til at fortsætte den her weekend :D Men vi skal nok få hygget, og det bliver så vildt og så fedt!
Tjek programmet her (og køb dog en billet til næste år, hvis du ikke har nogen til i år!): www.wfw.dk
Jeg glæder mig så meget, og jeg elsker allerede den her uge! Vi vandt i min første seniorkamp i går 5-0, og jeg klokkede ikke i det, så det var superdejligt. I dag har vi haft idrætsdag, og der har jeg haft det så sjovt med elite klassen 2.xv! Det er så genialt, at der på BG er idrætsdag på wonder-torsdagen, så man stresser af, og at de så lukker skolen mens der er wonder. TAK!
Jeg sidder og laver matematik-aflevering, men så snart den er færdig, kan jeg pakke de sidste ting til wonder og tage afsted med min Line-mus efter aftensmad, så vi kan nå at høre Ulige Numre! ♥ Håber vi ses til wonder, og ellers må I have en god weekend!
Ciao
Ps. SKÅÅÅÅL ;)

fredag den 17. august 2012

Trist...

Ja der har været første aktivitet på BG i dag nemlig putteintro, hvor alle 1.g'erne er blevet drukket fulde, og der er blevet spillet volley. Og selvfølgelig har jeg så været på arbejde i stedet for... MEN jeg tager revanche! ;) Og fordi jeg har været på arbejde, siden vi fik fri, har jeg simpelthen behov for at fylde hjernen med ligegyldige ting og derfor får I: udfordring nr. 4 i Seven Day Culture Challenge. Spørgsmålet er, hvor jeg ville tage hen, hvis jeg fik mulighed for at rejse verden rundt? Og svaret er rimelig enkelt. Jeg ville tage ud i hele verden. Jeg vil så gerne se alt, jeg kan komme til, men pga. tiden det sikkert tager, ville jeg nok tage de mindre byer fra og forsøge at få et overblik over områder frem for små byer. Men en dag vil jeg helt sikkert rejse verden rundt!
Tumblr_m8v619zyud1rsh8d1o1_400_large

Jeg har jo været i skole hele den her uge, og det er faktisk godt at være i gang igen! Jeg kan godt lide, at jeg skal til at tænke mig om igen og lære noget nyt - for det er jo faktisk fedt at lære nye ting. Og så er stemningen på Bornholms Gymnasium (NO WAY om I får mig til at kalde det "Campus Bornholm"!) bare så superskøn! Jeg elsker det sted altså. ;) Og selvom lektierne er en stor pestilens, så er det fint nok.
Men ferie havde nu også været rart, for jeg har en trang til at komme ud og rejse for tiden... Er der nogen andre, der har hørt om TakeOffer? Det er lidt Sweetdeal-agtigt, men her kan man bare få rejser eller ophold til meget billigere pris. Det er et superfedt koncept, og jeg indrømmer gerne, at jeg har drømt mig langt væk mange gange...

I'll be back..
Ciao

torsdag den 9. august 2012

Update kindofthing

Jeg har ikke rigtig vendt tilbage efter indlægget om Barcelona. Men folk har hevet i mig fra højre og venstre, siden jeg kom hjem, og det har været lidt hektisk på den måde - hvilket jeg faktisk godt kan lide. Det er jo rart at være populær og nyttig for andre. :p Vi er påbegyndt fodbold igen, og shit hvor har jeg egentlig savnet det! Det giver mig den største glæde! I dag tog jeg mig så en ekstra løbetur med min mor. Det skal jeg da til at holde ved lige! Puuuuuha da da... ;) Har virkelig sløset med at være sund i ferien, og det er derfor, det bare er sygt skidt, at jeg så har ferie i 3 måneder... :D Så nu skal vi i gang med rutinen som følger skolestart på mandag. Og vi starter hårdt ud med en dag på 4 blokke (suk). Og i den rutine må jeg liiige involvere et par løbeture (som om jeg kommer til dét... :p). Jeg fik jo løbet i Barcelona, men "¤%#//&# hvor var det varmt! Der løb sved fra mine knæhaser. Damn... Og det var allerede klokken 8 om morgenen.
Sveden drev bare af mig. Ad :D
Men nu hvor jeg fik løbet en tur i dag, kunne jeg mærke, at jeg følte mig mentalt stærkere end i lang tid. Jeg føler virkelig, jeg er klar til alle de udfordringer, der måtte komme med 2g, fodbold på seniorniveau og kørekort. Bring it on! Og efter al det her bavl om at løbe og at komme ind i rutinen med mad igen, vil jeg bare lade jer nyde resten af jeres aften. ;)
Ciao

Tjek lige mine nye, fede sneaks! Elsker, elsker, elsker dem!