onsdag den 27. juni 2012

Glæde!

Jeg har haft nogle rigtige dejlige dage på det seneste, og der sker dejlige ting for min familie, så jeg er bare rigtig glad! Og så er der nu mange, der er blevet tildelt den smukke studenterhue. Jeg bliver helt glad af at se alle de smukke, unge studenter!
Det hele startede med, at vi vandt vores kamp i torsdags... 7-0; hold da op hvor vi spillede godt! Jeg er megastolt, og det betød rimelig meget, nu da det var min sidste kamp som anfører for junior. Nu skal jeg til at rykke op på senior, og jeg er rimelig spændt... Derefter holdt vi en lille afslutning. Det er helt underlig, at det ikke er dem, jeg skal til kamp med længere. Og selvom vi i denne omgang fik bronze og ikke guld, så synes jeg, vi har været for seje :D
Fredag shoppede jeg med min bedste veninde, og min dejlige kæreste kom hjem til mig og lavede mad til mig, hende og min mor. Det smagte bare yum! Jeg kom hjem med de her ting efter vores shopper:


Shorts og blazer på tilbud i H&M. Sweeeeeet! Og olien til håret er ligesom magi...!

Lørdag blev jeg først klippet lidt (jubi ikke mere pandehår i øjnene!). Derudover var jeg en tur i skoven på min allerbedste ven og lærte den lille sorte at have sadel på. Da jeg kom  hjem igen, var det så bare med at gøre sig klar, for så skulle jeg til min kærestes onkel (og min tidligere svigerfar hæhæhæ), der holdt fødselsdag. Jeg er rimelig sikker på, at jeg må have den sødeste svigerfamilie nogensinde! Det var rigtig hyggeligt, og jeg spillede da også lidt fodbold med drengene i løbet af aftenen og nåede at snige mig til bål.
Karl (aka. den lille sorte) og hans fine ponypude

Fodbold hos familien Anker
Hele min mandag gik med 24-timers eksamensforberedelse til musik. Yikes! Den var hård, og vi brugte da også 12 timer (dvs hele dagen) på det. Der var jeg også bare smadret, og jeg havde en gigantisk og grim fod og læg, pga nogle klamme myg der lige skulle stikke mig i en blodåre i anklen på rideturen i lørdags.
Ad, ad... Fat foot.
Og så blev det tirsdag... Og jeg havde en god oplevelse til eksamen! Meget afslappet og roligt. Det endte med et 10-tal, og jeg er pavestolt, for jeg var slet ikke sikker på, hvordan det ville gå! Ét skridt (og et år) tættere på den røde hue... ;) I går aftes tog jeg så til svigermekanikken og min kæreste for at spise, da de fik gæster, og I kan tro, det bare smagte godt! Av min mave...
Og i dag var det så hestetid igen, og jeg red for første gang på den røde i skoven uden sadel - pænt stolt for jeg har altid været en røv til at ride på hest uden sadel... :D
Så det er det, jeg har gået og lavet. Hold da op en lang og måske ligegyldig smøre, men jeg kan lide det!
Og i morgen kommer der en lykkelig begivenhed, men den kan jeg vist ikke fortælle mere om, før den har fundet sted... Er så glad på personernes vegne :) Dertil har lægerne måske en idé til hvordan de kan få min oldemors ben godt igen - hun har altid været så megaaktiv, så jeg ønsker det virkelig for hende! I må have nogle dejlige dage, det skal jeg nemlig!
Ciao

Ingen kommentarer: