torsdag den 15. marts 2012

Vi skal da tage hånd om hinanden

Har lige chillet lidt efter en løbetur - slog mig egen rekordtid på fireren juhu! Rekorden var dog ikke så hurtig i forvejen, så jeg ved ikke, hvor stor en præstation, det er. x) Jeg har haft en OK dag i skole, men det jeg egentlig vil fortælle jer om er engelsktimen. Vores engelsklærer er også samfundsfagslærer, og han havde fået kontakt til en der arbejder for Kirkens Korshær, og hun holdt et lille foredrag for os. De her mennesker, der arbejder for Kirkens Korshær, er en stor gavn for vores samfund. De sørger for at indsatte har nogle at tale med, om ikke kun Gud og etik men også om bare de almindelige ting, så de kunne få lidt livskvalitet gennem samværet med andre mennesker. På herbergerne kan alle udsatte komme forbi og få noget mad, ly og varme uanset om de er der, fordi de har gjort noget kriminelt, er narkomaner eller har et andet misbrug. Super flot! Derudover læste jeg om fixerummet på sneglcille's blog, der skulle komme på Vesterbro for nylig. Jeg har hørt om det før, men aldrig rigtig sat mig ind i det og nu hvor jeg har, synes jeg da bare, det skal godkendes! Læs om det her: http://fixerum.dk/om-fixerum og se, om I kan finde frem til det samme som jeg: Fixerum er faktisk ikke med til at fremme misbrug af narkotika, men til gengæld sørger det for færre dødsfald, ordnede forhold og god hygiejne. Så jeg bakker helt klart op. Gør I?


Ja det er grimt. Men det er virkeligheden for mange med et misbrug af stoffer: desperate må de finde en sprøjte et sted evt. en brugt i en skraldespand, fordi de mangler pengene til deres egen og derefter stå på et gadehjørne og stikke sig selv med nålen alternative steder, fordi de ikke kan bruge blodårerne i armene længere. Det skal da væk fra gaden, så det ikke er til gene for forbipasserende, samtidig med at det skal ske under ordnede forhold; som I kan se, er det ikke kun en bestemt gruppe, der er afhængige. At dømme på den her fyrs ur og tøj, er han ikke meget anderledes fra en gennemsnitsdansker. Indtil videre er fixerum kun nået til Vesterbro og ikke engang helt godkendt endnu af den politiske top, men jeg ved da, at selv Bornholm kunne bruge det. Jeg har selv set nogle sidde en lidt senere aftentime ved en børnehave og stikke hinanden, og det er et grimt syn. Man har bare lyst til at gå hen til dem og bede dem om at lade vær med at behandle dem selv på den måde, men det er de færreste, der kan 'reddes'. Man kan blot prøve at gøre forholdene bedre.
Ciao

Ingen kommentarer: