fredag den 18. juni 2010

Ny blog

...igen. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg får altid startet projekter og så ender det med at blive g(l)emt væk - kender I det? - "I"... Mærkeligt at skrive til et publikum der ikke er der. I hvert fald ikke endnu. Gad vide om nogen vil få noget ud af den her blog jeg er i gang med at opbygge? Jeg vil i hvert fald forsøge at gøre den lidt spændende, så I ikke sidder og gaber kæberne af led. Selvom jeg nu har en idé om at denne blog skal handle om lidt all-around ting; shopping, musik, dagligdag osv. Gider I mon læse mere af det? Hvis I vil er I så meget velkomne. Jeg har også smidt nogle link til jer i højre side, hvis I nu ville se hvad jeg selv synes, er fedt at følge med i.
Jeg bør egentlig gå i seng nu hvor klokken er 1 om natten (okay indrømmet jeg burde være gået i seng for længst!), da jeg skal filme noget i morgen tidligt ved 8-tiden. Jeg er med i et projekt, hvor vi skal lave små sketches, og gå og have det sjovt med det - hvis I er heldige kan det være jeg inden længe smider et link ind med hvad vi laver. :)
Nå men jeg håber I vil kigge med på endnu et af mine nystartede projekter og give lidt respons hvis I lige har tid.



Bon nuit..
/ Helene

Ingen kommentarer: